
Glæd dig til orkestrets festlige nytårskoncert på Gentofte Rådhus. Koncerten bliver ud over det sædvanlige, da 15 ballerinaer i alderen 8 – 15 år fra Akademiet Harlekin vil danse til nogle af orkestrets numre. Med andre ord får du både ballet og musik i samme koncert. Nytårskoncerten er samtidig starten på fejringen af orkestrets 75 års jubilæum, hvor vi samarbejder med børn, unge og voksne i Gentofte kommune, der enten spiller musik eller engageret i andre kulturgenrer.
Billetpris – inkl. et glas bobler i pausen er 100 kr. Børn og unge gratis adgang. Køb billet her
Smuk Bach Friday koncert i Dyssegårdskirken

Bach Friday koncert med orkester, kor og orgel i Dyssegårdskirken fredag 28. november blev en fin oplevelse. Koncerten blev til i et samarbejde mellem Dyssegårdskirkens organist Sebastian Thunbo Pedersen, kirkens folkekor Laudate og Gentofte Concert Band. I en blanding af orkestermusik, kor og orkester, orgel og orkester samt orgel og messingmusik kunne publikum lade sig omslutte af den dejlige musik med nogle af bl.a. Bachs greatest hits. Tak til alle, der kom og lyttede. Vi ser frem til en ny Bach Friday til næste år.
Gentofte Concert Band fejrer 75 års jubilæum i 2026

Orkestret ønsker med jubilæet at række ud til børn, unge og voksne i Gentofte kommune, der spiller musik eller er engageret i teater eller andre kulturgenrer. Målet er at skabe et stort samarbejdsprojekt, hvor de mange deltagere på tværs af genrer spiller og opfører et nykomponeret værk. Følg med i jubilæets mange aktiviteter her på siden eller de sociale medier.

