Åben orkesterprøve 26.8. kl. 19.30

Kig forbi Teatersalen i Byens Hus og oplev en orkesterprøve med Gentofte Concert Band – et blæserorkester bestående af 45 musikere i alle aldre.
Oplev hvordan dirigent og orkester arbejder sammen for at få samspillet til at virke og få de rette nuancer og klange frem i musikken.
Orkestret øver hver mandag aften kl. 19.30 – 22.00 i Byens Hus, Hellerupvej 24, 2900 Hellerup, men den 26. august har du mulighed for at opleve en åben prøve.
Til de åbne orkesterprøver vil der være afbrydelser og pauser, som del af prøvens forløb.
Det er gratis at deltage, og du forpligter dig ikke til at overvære et helt prøveforløb.
Kom inden kl. 19.30 før vi lukker dørene.