Musiker søges

Kunne du tænke dig at spille med i Gentofte Concert Band, har vi endnu plads til følgende musikere:

  • Klarinetter
  • Oboist
  • Fagottist
  • Hornister
  • Janitshar

Orkestret tilstræber at have en idealbesætning for concert band, så selvom en instrumentgruppe ikke har akut behov for nye medlemmer er orkestret altid interesseret i at have kontakt til musikere der gerne vil spille i GCB og man noteres på en venteliste.

Gentofte Concert Band dirigeres af Ture Larsen.

I dag tæller orkestret ca. 41 aktive musikere, og der er en bred aldersfordeling. Vi sætter fokus på musikalsk kvalitet, hygge, og orkestret er kendetegnet ved et godt kammeratskab og årelange medlemskaber.

Repertoiret spænder vidt: Fra den seriøse klassisk betonede musik til den mere underholdningsprægede populærmusik. Se numre fra orkestrets sidste Cd-indspilning med dirigent Giordano Bellincampi, eller kig forbi de seneste koncertprogrammer.

Gentofte Concert Band giver 5-6 store årlige koncerter i Københavnsområdet og også i Helsingborgs Koncerthus. Konferencier ved koncerterne er Mogens Wenzel Andreasen, der er kendt fra DR´s musikprogram Kontrapunkt, og Michael Neumann i Helsingborg.

Gentofte Concert Band rejser også ud i verden, og vi har deltaget i adskillige internationale konkurrencer i Europa. Sidst var i september 1999, hvor vi deltog i 20th International Music Contest 1999 i Belgien med bl.a. Bernsteins Candide-ouverture og Shostakovits 2nd Jazz suite på repertoiret, der indbragte orkestret en 1. pris.